Kan du også godt lide Almodóvars film?
En af de bedste film er Smerte og ære (Dolor y gloria) som handler om Salvador Mallo (Antonio Banderas - i en af hans formentlig bedste præstationer i hans karriere som altergo for Almodóvar) der er instruktør og har oplevet sin storhedstid, men i dag praktisk talt er pensioneret, mens han – blandt andre ting – har uudholdelige smerter i ryggen og hovedet. Smerterne har fået ham ned i en dyb depression, der har gjort ham invalideret på mere end en måde.
Smerte og ære er en hård, følelsesladet, stærk og personlig historie, der berører emner såsom fysisk nedslidning, alderdom, at lære at læse igen og få meningen tilbage med livet igennem vigtige øjeblikke i ens personlige liv (helt fra den tidlige barndom til hvordan man håndterer sin mors død). Filmen giver en mulighed for at finde andre, men også at finde sig selv.
Vil du gerne høre nogle spændende facts om filmen? Så læs med her:
- Salvador Mallos hus er en kopi af Pedro Almodóvar hus. Faktisk er malerierne malet af instruktøren selv. ”Alt blev bragt fra mit hus og det var meget belejligt for produktionen” har han selv sagt i et interview.
- Mallos tøj er også kopier af Almodóvars tøj.
- ”Smerte og ære” er den første film (ud af hans 21 film), hvor Almodóvar blev færdig med optagelserne før tid, fordi mange af de scenografiske elementer kunne bruges direkte fra Almodóvars hus.
- Scenen hvor Julieta Serrano og Antonio Banders går ned af gangen var oprindeligt ikke med i manuskriptet. Almodóvar skrev scenen aftenen før optagelsen.
- Elskeren (Frederico Delgado-Leonardo Sbaraglia) var en elsker, som i virkeligheden eksisterede. Almodóvar var vildt forelsket i ham, men ingen husker ham, fordi ”han ikke havde alderen til at elske” har instruktøren selv sagt.
- Sangerinden Rosalía har også debuteret i Almodóvars film, hvor hun i den første scene optræder sammen med Penélope Cruz. Sangeringen spiller Rosita og synger ”A tu vera”, mens hun vasker tøj i floden.
- Pedro Almodóvars far – Antonio Almodóvar – er med i filmen. Der står et billede af ham på Julieta Serranos værelse på hendes natbord. Det er et klip af kvinden som ung og faren.
Ekstra fact: filmen er en nostalgisk hyldest til moderkærligheden, films magt og mistet kærlighed. Filmen har også flere forbindelser til Argentina: Lige fra Sbaraglias vigtige rolle (en af Salvadors tidligere elsker i tre år af hans ungdom) til den særlige optræden fra Cecilia Rot, designeren Juan Gatti, den kunstneriske leder María Clara Notaria og endnu en lille del med Lucrecia Martels ”La niña santa”, som hovedpersonerne ser i fjernsynet i filmen.
